“Du kan lære nyt hele livet, hvis du bruger tid og energi på det. Oftest går det dog lidt lettere, hvis du har en til at støtte og vejlede dig undervejs.”
Vores menneske- og terapisyn rummes i følgende 5 grundlæggende antagelser og erfaringer med familie- og psykoterapi:
Kærligheden er drivkraften. Som familieterapeuter skal vi kunne se og hjælpe mennesker til at genkende kærligheden som drivkraften eller det bagvedliggende motiv bag hver enkelt familiemedlems handlinger. Det kan være svært at få øje på, når magtesløsheden, frustrationen, vreden eller de sårede følelser fylder, og handlingerne derfor kan forekomme eller være kærlighedsløse.
Udvikling handler om at få mulighed for at udfolde iboende muligheder. Hvis vi bliver mødt, og hvis vi kan få øje på hvordan, går vi efter at udvikle os.
For at kunne møde mennesker så vidt muligt uden vurdering og fordømmelse skal vi arbejde med vores egen tilbøjelighed til selvvurdering og selvfordømmelse. Større selvaccept eller måske en mildere overbærenhed med egne begrænsninger giver plads for større rummelighed og tolerance over for andre.
Samvær bygger på nærvær. Tilfredsstillende samvær i familien – og givende terapeutisk samvær – forudsætter den enkeltes tilstedeværelse i sig selv og i det, som foregår. At være sig selv OG være sammen.
Vi voksne kan vælge at prøve at få øje på vores egen andel af eller bidrag til samværet og at tage ansvaret for det, vi får øje på. Eller vi kan vælge at gemme os i en mulig smerte, frygt, vrede eller savn. Når vi vælger at åbne hjertet og dermed gøre os mere følsomme, skaber vi samtidig muligheden for at bygge bro til den andens virkelighed. Som familie- og psykoterapeuter allierer vi os med familien som helhed, dvs med de stærke kræfter som ligger i den kærlighed som udspiller sig på godt og på ondt mellem de voksne og mellem forældre og børn.
Vi prøver at forstå den enkeltes reaktioner, symptomer eller smerte som et meningsfuldt udtryk for samværet og det relationelle mønster i familien og at inspirere til mulige forandringer.
